Skip to content

OM MADsens

image_pdfimage_print

 

MADsens kitchen blev stiftet af ejer Nanette Madsen under daværende navn Karatekokken i 2009.

Karatekokken opstod i mit japanske karate studie. Min budo rejse til det sorte bælte og et verdensmesterskab i karate, åbnede op for et kreativt skaberrum i køkkenet, og for en ny tilgang og forståelse for tilberedelser, teknikker og nydelse af måltidet. Karatekokken udgav i 2012 kogebogen ”Helt enkelt”, som fik fine lektør anmeldelser og kom på de danske biblioteker. En bog om den enkel tankegang til at gribe nuet i køkkenet, med respekt for råvaren. Min gastronomiske personlighed blev udviklet gennem mit karatestudie

Indtil 2017 var Karatekokken en stor del af de Japanske festivaler i København, hvor vi solgte alt fra nudelretter, japanske kager, og de senere år Karatekokkens japanske krydderi serie.

I 2012, efter jeg vandt verdensmesterskabet i fuld kontakt karate, åbnede jeg sammen med min mand en privat japansk karate skole på Vesterbro.

Som autodidakt kogekone, med mere end 20 års branche erfaring, valgte jeg at uddanne mig som Food Coordinator i 2017. At være Food Coordinator giver en værktøjer til at håndtere miljøudfordringer, forstå økologi, og være bevidst om bæredygtighed i madproduktion. Samtidig ændrede jeg mit firma navn til MADsens kitchen. Jeg har taget alle mine erfaringer med over i MADsens kitchen, samt en forsat voksende kærlighed, respekt og nysgerrighed for mad. MADsens kitchen er et innovativt køkken hvor nysgerrighed byder maden velkommen. MADsens kitchen tager ansvar for det vi producere.

MADsens kitchen har taget sin japanske krydderiserie med sig, og forbedret denne. Især chilisaucen er blevet en bestseller, men jeg kan melde om udsolgt meget hurtigt hver gang jeg får produceret et nyt lager af chili, karry og sesamsalt. MADsens kitchen ligger på Vesterbro hvor alt bliver produceret fra hånd, og fra bunden af. Vi tilbyder mad til dine begivenheder, og lægger vægt på at oplevelsen skal være god, varm, og hyggelig. Mad samler mennesker, mad skaber samtaler og mad skaber de små værdifulde øjeblikke hvor man kan slappe helt af og bare være. Du kan hente maden hos os, vi gir gerne en kop kaffe, vi bringer også gerne maden til dig, eller vi kommer med ud til dig og tilbereder måltidet færdig for dig og dine gæster. MADsens lægger vægt på en nær, personlig og hjemmelig oplevelse

MADsens kitchen består af stifter og ejer Nanette Madsen, Allan Madsen, og vores faste freelance tema