Du er digtet
Sæt dig
Du indeholder mere poesi end du aner
Du er digtet
Fortvivlet
Spørgende
Skriv
Du indeholder flere ord end du tror
Du skal lære
Mig hvordan jeg sætter
Mine ord fri
Måden du behandler dig selv på
Giver mig ord
Til at digte
Rejs dig
Du indeholder mange sætninger
Du er ordet
Lykkelig
Søgende
Husk
Du indeholder brusende sanser
Du skal gribe dem
Mærke dem
Elske med dem
Måden du behandler dig selv på
Er måden
Du skaber dine
Sætninger
Læg dig
Du indeholder elskovs magt mere end du bruger
Du er låst i din lås
Fortvivlet
Hungerende
Mærk
Du indeholder elskovens ord
Brug dem
Del dem
Mærk dem
Måden du behandler din sjæl på
Er måden
Du skaber din poesi
Marts 2021