Digteren,  forfatter,  Gastronomen

FREDAGSBLUES DONUTS

Og opskriften lyder

Ingredienser:

75 g ægte smør

4 dl sødmælk

25 g gær

125 g hvidt sukker

1 tsk. groft salt

Et kværn sort peber

2 æg Fintrevet appelsinskal

800 g hvedemel

1 l solsikkeolie.

Det skal du bruge: Pladespiller, Højtalere, Album ( Anbefaling: L.A. Woman, The Doors) Kasserolle, Måleenheder, Gryde, Røreskål, Glas i to størrelser, kagerulle

Støv vinylen af, og lad pickuppen rulle langsomt men sikkert ud på den blanke sorte musiktallerken hvor retten består af ord, rytmer og følelser. Klargør fredagsblues, og lad det fylde ud af højtaleren. Smid din sko og sokker og mærk dine bare fødder på gulvet.Gå nu i køkkenet, og lad musikken følge dig.

Find din skønne håndplukkede ingredienser fra køkkenet skabe. Roligt og sikkert måler du dine ingredienser op mens du slå takten med dine nøgne fødder til lyden af den valgt poesi. Læg dem foran dig som en kunstmaler gør sine farver klar til at male et værk.

Følg smørret sin vej ned i kasserollen, og lad det smelt smukt og gyldent. Tag den af varmen og tilsæt mælken. Hæld blandingen i en skål og smuldr gæren heri. Mens La Woman lyder tilsætter du sukker, æg, appelsinskal og mel.

Tilsætter salt og peber -basale livskrydderier som de sorte noder der glider ud af dine højtalere. Slå dejen godt sammen med en grydeske, dejen skal være silkeblød. Stil den overdækket til hævning ved stuetemperatur 1 time

Tag dejen ud på et meldrysset bord og ælt den godt igennem. Stik cirkler ud med et glas (ca. 10 cm i diameter). Stik et mindre hul ud i midten (ca. 2 cm i diameter). Rul det overskydende dej ud igen og gentag udstikning til der ikke er mere dej tilbage. Læg de udstukne donuts på plader med bagepapir og lad dem efterhæve tildækket 60 min.

Det er her du slapper af nyder musikken, mens du ordner dit køkken og får alt opvask vækLad olien blive varm i en gryde, og kog de runde vidunderligheder ved 180 grader mens du slår rytmen og lad dine nøgne fødder jazze midt i Ray Manzarek´s psykedelisk solo. Tag dem op med en hulske og lad dem dryppe af på en rist.

Glaser, drys med sukker, fyld med marmelade, – give dine fredagsblues donuts det sidste touch du føler for, del med din nabo, dine venner, eller smid dig på sofaen, skru op for musikken, knap en øl på flaske op, og sætter tænderne en i fedmefyldt fredags donuts. Bare lev!